Jens Juul

Da jeg skulle finde skuespillere at portrættere til Off Stage, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ønskede at fotografere nogle af vores mest erfarne skuespillere, hvor flammen fortsat brænder intenst. De portrætterede i min serie har derfor på hver sin vis været med til at tegne dansk scene- og filmkunst siden henholdsvis 50’erne, 60’erne og 70’erne.

I mit portrætfotografi er ambitionen altid at skabe et rum af intimitet. For mig er portrættet et møde med et menneske, hvor vi som beskuere bliver lukket ind. Hvor fortroligheden giver plads til at være usikker og sårbar. Et privat møde. Men da jeg stod for at skulle fotografere, var verden pludseligt blevet ramt
af en pandemi, der – tydede alt på – gik hårdest ud over ældre medborgere.
Og hvordan kommer man så tæt på, når man også skal spritte af og iføre sig handsker, beskyttelsesmaske og holde afstand?

Klart er det i hvert fald, at man er rigtig godt hjulpet, når dem, man portrætterer, er rutinerede skuespillere. Portrætterne er blevet til i de portrætteredes hjem. Her mødte jeg op med nyafsprittet udstyr, opstillede kameraet og forlod derpå rummet, for på afstand – ude i opgangen, i haven eller i en tilstødende stue – via en mobilskærm at instruere modellen og fjernstyre kameraet. Resultatet er her: Off Stage, corona-style.

Jens Juul (f.1963)

Anders Hove

Anders Hove

Ghita Nørby

Ghita Nørby

Helle Hertz

Helle Hertz

Joen Bille

Joen Bille

Jytte Abildstrøm

Jytte Abildstrøm

Kirsten Olesen

Kirsten Olesen

Kurt Ravn

Kurt Ravn

Marianne Høgsbro

Marianne Høgsbro

Nis Bank-Mikkelsen

Nis Bank-Mikkelsen

Rita Angela

Rita Angela